Broholm Hestecenter

Læs mere om Broholm Hestecenter på følgende link: www.larsen-dressage.com

Broholm Hestecenter, som ejer faciliteterne, byder på optimale forhold for hest og rytter.
Hele 46 store, flotte bokse samt et vandspiltov med varmt vand, hestesolarium og velindrettet og opvarmet sadelrum. Dertil 3 udendørs dressurbaner og 1 udendørs springbane.
Indenfor er der 2 ridehuse bygget i lærketræ med stort lyskip.

Kortsiden i det store ridehus er udformet som opvarmet rytterstue med trådløst internet, tv og køkken.
Langsiden i det store ridehus, der vender ud mod den gamle slotspark, er beklædt med lysplader, så man fra hesteryggen kan nyde synet af det historiske parkanlæg... nytænkning med et helt specielt miljø og med suveræne rideoplevelser til følge.

Imellem de 2 ridehuse findes der en stor skridtmaskine med fast gummibund.
Den store ridebane er højt placeret i parken med en smuk udsigt mod nord. Turen dertil går ad dæmningen med udsigt til slotsparkens mange monumenter, en ridetur med historiens vingesus som ledsager.

I parken forefindes 3 luftefolde, og i umiddelbar nærhed findes de store folde.

Hestecentret har en eksamineret berider og en træner tilknyttet, som tilbyder højt kvalificeret undervisning og heste i ridning. Yderligere information om opstaldning, undervisning og heste i ridning kontakt forpagter Larsen Dressage ApS v/ Jeanette Larsen, tlf. 30 34 41 10.
Gennem samarbejde med den nærliggende idrætsskole i Oure tilbydes ridning som gymnasiel speciallinje på Skolerne i Oure Sport & Performance. Læs mere på www.oure.dk

Rideklubben er medlem af Dansk Rideforbund. Læs mere på www.broholm-rideklub.dk