Hestesport er en ganske populær sportsgren – i 1990’erne var hestesport en af de absolut største idrætsgrene under Dansk Idræts Forbund, og man regner med, at der er flere end 100.000 danskere, som dyrker ridning på et eller andet plan – også selv om hestesport jo ikke er blandt de billigste sportsgrene, fordi en hest er ganske kostbar.
Oprindeligt udspringer hestesporten af det faktum, at heste tidligere var en vigtig del af hæren. Officererne var til hest, og heste blev brugt til mange opgaver i hæren. Mellem den aktive brug i krig og under øvelser, skulle hestene holdes i form, og på den baggrund udvikledes hestesporten i den form, som vi kender den i dag.
Den Spanske Rideskole i Wien er et godt eksempel på den form for hestesport, men i dag dyrkes hestesport på mange niveauer i rideskoler i hele verden – fra den mindste flække til de store byer.
Tre klasser
Ridesport var tidligere en sport for overklassen. I dag er det berømte
Ascot-stævne et eksempel på dette, men i dag er ridesporten en mere folkelig sport, og nyder som al anden sport
lokal opbakning blandt alle mulige mennesker.
Ridesport dyrkes i dag i tre klasser: En klasse for hest, en for pony og så den såkaldte kür.
Inden for hver klasse er der adskillige underdiscipliner. For eksempel er der inden for hest discipliner som Prix St. George, Grad Prix og LD1, mens der inden for pony arbejdes knap så mange underdiscipliner.
Kür er et særligt, individuelt program, hvor hest og rytter performer under ledsagelse af musik. Kür kan udskrives inden for næsten alle grader af sværhed, men fælles er, at det er rytterens evne til at samarbejde med hesten, der er afgørende. Dommerne vurderer på parametre som opfindsomhed, præcision, kunstnerisk performance og valg af musik, og giver en samlet bedømmelse.
To størrelse bane
Dressurbaner findes i to officielle størrelser – én på 20×60 m og én på 20×40 m. banerne er udstyret med et signalsystem med bogstaver, der fortæller rytteren, hvornår de forskellige øvelser skal gennemføres.
En præstation bedømmes traditionelt af fem dommeren. Én dommer er den såkaldte hoveddommer, mens de andre er sidedommeren. Dommerne er placeret forskellige steder omkring banen, så de hver især bedømmer særlige øvelser, der udføres forskellige steder på banen.
Det flotte tøj findes frem
Synet af hest og rytter kan i sig selv være en oplevelse, for der er ganske bestemte traditioner forbundet med, hvordan rytteren skal være klædt. Som minimum er det mørk jakke, hvide bukser og sorte støvler samt ridehjelm. Kommer man op i de højere klasser, ser man rytterne udstyret med herrekjole, og ofte har rytteren en høj hat på. Den høje hat er dog ikke noget krav, men er unægtelig med til at sætte en flot stemning ved et ridestævne.
